Grevernes Kamp™
"En helt anderledes og fantastisk god oplevelse, som langt oversteg mine forventninger."
Dette er en meget typisk kommentar vi får fra deltagerne, når Grevernes Kamp™ er slut.
Vores aktivitet løber over fire timer, og den sikrer at alle deltagere aktivt bliver en del af indlæringen. Grevernes Kamp™ kan gennemføres af alle uanset alder og position i organisationen.
Programmet er opdelt i to dele. Først introducerer vi deltagerne til, hvad der skal ske, og så arbejder alle under tidspres i deres forskellige teams på at skabe så gode resultater som muligt.
De største resultater når man kun, hvis man arbejder sammen, - og viser tillid til hinanden.
Dette svarer rigtig godt til manges hverdag med korte deadlines, mål man skal nå, og en overflod af informationer fra kolleger og omverdenen man skal forholde sig til, mens man forsøger at være så effektiv som mulig for at nå teamets mål.
Efter en kort kaffepause kobler vi i anden halvdel vores og deltagernes oplevelser fra selve spillet til jeres hverdag hjemme i virksomheden.
Deltagerne bliver involveret deltagerne i tilbagemelding ved at finde parallellerne mellem deres oplevelser i spillet og hverdagen hjemme i virksomheden.
De medarbejdere som har gjort det godt, og som har levet op til jeres værdier bliver fremhævet, og samtidig gennemgår vi de eksempler, vi har observeret, hvor nogle måske har tænkt lidt for meget på egen vinding, frem for teamets overordnede mål.
Vi har undervejs observeret deltagernes adfærd, og vi anvender vores observationer til at understrege god adfærd, som er i overensstemmelse med værdierne, og så diskuterer vi den adfærd vi har observeret, der var mindre hensigtsmæssig i forhold til værdierne.
Hvad går Grevernes Kamp™ ud på?
Vi har sat rammen om spillet i en ikke så fjern fortid, hvor der var riddere til. Deltagerne hører til i forskellige grevskaber. Alt dette svarer til virksomheden og dens forskellige afdelinger, projekter og teams.
Undervejs skal deltagerne samarbejde på tværs af deres teams for at nå i mål. De skal skabe så godt et resultat som muligt. Det enkelte team, som har klaret sig bedst bliver kåret som kongerigets nye skatmester.
Alle bliver til slut målt på deres resultat. De skal stå på mål for, hvor godt de har levet op til Kongens Kodeks, og kun de teams, som alle andre har oplevet som fair, tillidsskabende og resultatorienterede, og som samtidig har efterlevet jeres værdier, kan blive udnævnt som kongerigets nye skatmester.
Der skal med andre ord være balance mellem etikken og resultaterne.
Undervejs bliver deltagerne også udsat for at skulle tage stilling til en række etiske dilemmaer. Det kan have afgørende betydning for resultatet, at deltagerne vælger rigtigt, og det kan have store konsekvenser, hvis de vælger forkert. De enkelte dilemmaer udarbejder vi sammen med jer, så de afspejler typiske problemstillinger, som I gerne vil have sat fokus på. Det kan f.eks. være bestikkelse, at hjælpe andre teams som er bagud på resultaterne, at lægge vægt på hvor vigtigt det er at være forandringsparate, at sætte hensynet til miljøet højere end indtjeningen etc.
Hvad får I ud af Grevernes Kamp™?
I forhold til et almindeligt indlæg om virksomhedens værdier vil I ved at bruge Grevernes Kamp™ opleve:
- En endnu mere positiv feedback af selve medarbejderdagen.
- Langt større forståelse af jeres værdier.
- Større grad af engagement hos den enkelte deltager på selve dagen.
- Vores hjælp til, at I kan optimere udbyttet af medarbejderdagen gennem forslag til hvad deltagerne bør gøre før og efter selve medarbejderdagen.
- Mulighed for at observere, når de enkelte deltagere træder i karakter.
- En komplet løsning til at håndtere værdidelen som en del af medarbejderdagen.
- Mulighed for at indarbejde relevante koblinger til andre temaer på medarbejderdagen, f.eks. sikkerhed, undgå bestikkelse, overholde aftaler etc.
- Mulighed for at udbygge Grevernes Kamp™ til at indgå som et element på workshops med andre temaer (for eksempel ledertræning, multikulturel forståelse, værdiprocesser, salgskonferencer, samarbejdsworkshops m.fl.)
Format
Grevernes Kamp™ leveres som både en enkeltstående aktivitet, og opskaleret, gennemført det for flere hundrede deltagere på samme tid.
Vi kan gennemføre Grevernes Kamp™ på følgende sprog: dansk, engelsk, svensk, (russisk via tolk).
Vi laver også Grevernes Kamp™ som en treårig Train-The-Trainer-licens, hvor vi certificerer dine medarbejdere til selv at kunne gennemføre workshoppen.